Manni Kaltz' fodboldskole
på Weissenhäuser Strand

Ta' med på sommer-fodboldskole med Manfred Kaltz
og andre tidligere Bundesliga-spillere

Har I lyst til at give jeres børn en store fodbold-oplevelse i sommerferien? Så er Weissenhäuser Strand det helt rigtige sted! På Manni Kaltz' fodboldskole i Ferien- & Freizeitpark Weissenhäuser Strand lærer børnene en masse fodboldteknik på en sjov måde, og får en bunke tips og tricks, som de kan tage med hjem og bruge i den daglige fodboldleg. Kurserne ledes af Manfred "Manni" Kaltz, den legendariske wingback fra Hamburger SV, hvor Manni fortsat har rekorden for flest spillede Bundeligakampe, og hvor han især blev kendt for sine berygtede "banan-afleveringer" fra fløjen.

Manfred Kaltz var allerede som 18 årig en etableret profil på Hamburger Sports Vereins hold i Bundesligaen og snart efter også vesttysk landsholdsspiller. I perioden 1971 - 1991 nåede Manni at spille i alt 581 Bundesliga-kampe og 69 landskampe på det vesttysk landshold. Når han i dag ser på tilbage på sin karriere, kan han med stolthed hævde, at han har virkeliggjort sin livsdrøm: Han blev europamester i 1980, vice-verdensmester i 1982, 3 gange tysk mester, dobbelt tysk pokalvinder  og vinder af Europa Cuppen for mesterhold i 1983 (det, der nu hedder Champions League) og Europa pokalmester i 1977.

Nu er han optaget af at give sin lidenskab for fodbold videre til de næste generationer; efter at have erhvervet sin licens fra det tyske fodboldforbund som fodboltræner i 2005 har han grundlagt sin egen "Manni Kaltz" fodboldskole.

På sin fodboldskole henter Manni ofte hjælp fra tidligere Bundesliga-spillere med træner-erfaring, der gerne øser af deres enorme fodboldviden. På kurserne kan man regelmæssigt møde Dieter Schlindwein (tidligere spiller i Bremen, Frankfurt og St.Pauli), der nu er blevet en integreret del af trænerstaben på "Manni Kaltz" fodboldskole. Hans sportslige meritter, bl.a. tysk pokalmester og mere end 400 kampe i 1. og 2. Bundesliga, gør ham til en af de store og anerkendte spillere i tysk fodbold. Trænergruppen for hver kursus bliver - afhængigt af deltager-antallet - suppleret med erfarne ungdomstrænere.

Kurserne på Manni Kaltz' fodboldskole er opbygget med 4 trænings-sessioner, der foregår mandag - torsdag. Hver session er på 2 timer. Hver deltager får fodbold t-shirt, shorts og strømper, og der er hver dag frisk vand og frisk frugt til at holde energien oppe. Kurserne slutter efter den sidste træningssession med uddeling af diplomer og pokal.

Træningen med de gamle Bundesliga stjerner styrker børnenes motivation, opmærksomhed og disciplin voldsomt. Deres fodboldkunnen vokser på bare kort tid voldsomt, for som Manni selv siger: „Med den moderne træning, vi anvender, udvikles spilforståelsen hos børnene og deres basisteknik forbedres gennem øvelser og deltagelse i forskellige spilsituationer."

Manni Kaltz' fodboldskole i Ferien- & Freizeitspark Weissenhäuser Strand åben og velegnet for både piger og drenge mellem 6 og 14 år. Vi gør opmærksom på, at Manni's og de øvrige træneres kommunikation på fodboldskolen foregår på tysk, men vi har gennem årene haft mange danske piger og drenge på kurserne med stort udbytte.

 

Manni Kaltz‘ fodboldskole for raske piger og drenge i alderen 6-14 år (video med tysk tale).

Weissenhäuser Strand Fußballschule an der Ostsee mit Manni Kaltz

Manni Kaltz‘ fodboldskole for raske piger og drenge i alderen 6-14 år (video med tysk tale).

Hvad er inkluderet i deltagelse?

  • Trænings-"camp" med 1 daglig træningssession á 2 timer i 4 dage
  • En runde fodboldgolf
  • Frisk frugt og vand hver dag
  • T-shirt, bukser og strømper fra Manni Kaltz' fodboldskole
  • Diplom med foto
  • Autograf-kort
  • Pokal
  • Tips fra gamle proffer
  • Masser af sjove timer sammen med nye fodboldvenner

Hvem kan deltage?

  • Alle fodboldglade piger og drenge i alderen 6 - 14 år
  • Der er max. 18 børn pr. instruktør

"Camp"-perioder og træningstider

Tidsperioder Dage Træningstider
15.07.2024 - 18.07.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00
22.07.2024 - 25.07.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00
29.07.2024 - 01.08.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00
05.08.2024 - 08.08.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00
12.08.2024 - 15.08.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00
19.08.2024 - 22.08.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00
26.08.2024 - 29.08.2024 Mandag – torsdag Hver dag kl. 10.00 – 12.00

Tilmelding

 

Tilmelding til sommer-fodboldskole

Tilmelding til fodboldskolen
captcha
Bemærk: Felter, markeret med *, skal altid udfyldes.

Bestil ferien online til bedste pris